Produktnyheder April 2025
Vi har efter lanceringen af Rotation allerede tilføjet en del ny funktionalitet og forbedringer! Få en gennemgang af de vigtigste nyheder her.
Tildel brugere til ejendomme
Det er nu muligt at tildele dig selv eller dine kollegaer til ønskede ejendomme fra siden "Ejendomme". Dette muliggør brug af indstillingen "Vis kun tildelt til mig" i brugermenuen. Med denne indstilling slået til opdateres alle sider til kun at vise det indhold, som matcher dine tildelte ejendomme. Du kan altid nemt skifte tilbage til at se indhold fra alle ejendomme.
Dette er perfekt til teams med enklar opdeling af ansvaret for ejendomme fx. geografisk.
Nye felter for lejemål
Lejemål understøtter nu en lang række nye felter baseret på kundefeedback. De kan tilføjes, når man retter et lejemål og vil snart vises på den offentlige boligvisning på både white label og Propstep.com. Desuden er felterne tilgængelige via API'et.
Den komplette liste af nye felter er: Tomgangsdato, Lejeperiode, Møbleret, Kun for: Studerende/Seniorer, Ladestander, Niveaufri adgang, Grundareal, Certificering, Altan orientering, Spildevand (beløb pr. md), Komfur, Køleskab, Fryser, Køle-/fryseskab, Opvaskemaskine, Emhætte, Vaskemaskine/tørretumbler, Andet (inventar)
Desuden er det muligt at tilføje en overskrift, som vises over lejemålets beskrivelse.
Bemærk: Felterne kan tilføjes og redigeres i Rotation på hvert lejemål. Vi kommer snart med en opfølgning, hvor de også bliver vist på den offentlige visning.
Support indbygget i Rotation
Nu er det blevet endnu lettere at få support - direkte indbygget i Rotation. Fra linket i din brugermenu åbner du supporten, som både indeholder supportartikler samt Rotation AI til øjeblikkelige svar baseret på artiklernes indhold.
Du kan desuden skrive direkte til vores support.
Fremover anbefaler vi at du kontakter os denne vej i stedet for direkte på emails til enkelte personer, da support-emails vil blive prioriteret og her ser sidder flere medarbejdere klar til at svare.
Delingslink
Opret et delingslink for en ejendom, som fx. kun inkluderer lejemål, der er "synlige via link" og del fx. en ny etape eksklusivt. Dette link fungerer som en kopi af den offentlige ejendomsside inkl. boligvælger.
I kan bruge dette til projektudlejninger, hvor I ønsker at frigive en etape med nye lejemål til udvalgte fx. på en emailliste - uden at påvirke lejemål som allerede ligger offentlige.
Opret åben fremvisning
Opret en åben fremvisning fra sidebaren på siden "Lejemål". Nu kan du oprette en åben fremvisning uafhængigt af anmodninger. Denne åbne fremvisning bliver automatisk pushet ud til alle aktive anmodninger for lejemålet og bliver desuden vist til nye anmodninger, som selv kan tilmelde sig.
Send besked til flere anmodninger
Du kan nu vælge flere anmodninger og sende samme besked i chatten til dem alle på én gang. Dette er praktisk og tidsbesparende i stedet for at skulle sende samme besked individuelt til hver.
Andre forbedringer af siden "Anmodninger"
- Siden husker nu dine filtre, søgninger, mv., når du går tilbage til oversigten fra en anmodning
- Du kan se antallet af igangværende anmodning ud for hvert lejemål og kan herfra klikke dig ind på en oversigt over anmodninger kun for dette lejemål
- Oversigten over anmodninger fra et enkelt lejemål har fået tilføjet et søgefelt, TenantMatch filter
Opdateret "Overblik"
Der er rykket lidt rundt på indhold på siden Overblik, så "Lejemål der skal udlejes" nu ligger i toppen under "Igangværende udlejninger". Dette er det totale antal lejemål, som I har på markedet netop nu (ledige og reserverede).
Under "Performance" har vi droppet grafen og viser nu antallet af gennemførte udlejning samt det antal nye lejemål, som er kommet på markedet i den valgte periode. Dette vil typisk være genudlejninger eller helt nye lejemål.
Desuden er datovælgeren som påvirker den nederste del af siden opdateret, så man nu frit kan vælge en periode. Men den viser som default indeværende måned.
En lang række fejlrettelser og optimeringer... bl.a:
- Emails for interesselister og gemte søgninger udsendes nu hver 3. time hele døgnet med markant forbedret hastighed.
- Loadhastigheden på Rapportering er forbedret.