Anmodningens opbygning
Her kan der læses om, hvordan en anmodning er opbygget i Rotation, og hvor de forskellige oplysninger og funktioner findes.
En anmodning samler information om lejeren, lejemålet, fremvisninger, screening, kommunikation og kontraktforløb ét sted.
Lejemål og status
Øverst på anmodningen vises:
- Det tilknyttede lejemål
- Anmodningens status
- Mulighed for at afvise anmodningen
- Mulighed for at flytte anmodningen til et andet lejemål
Anmodninger kan flyttes på tværs af ejendomme.
Hvis anmodningen flyttes til en ejendom med andre screeningskrav, vil lejeren blive bedt om at gennemføre screeningen igen.

Anmodningsforløb og historik
På anmodningen vises en samlet historik over aktiviteter på sagen.
Her fremgår blandt andet:
- Statusændringer
- Gennemført screening
- Kontraktanmodning
- Udsendelse af kontrakt
- Kommunikation og handlinger
Dato og tidspunkt vises for alle aktiviteter.

Information om lejeren
I den midterste sektion vises oplysninger om lejeren.
Her vises blandt andet:
- Alder
- Beskæftigelse
- Indkomst
- Husdyr
- Kontaktoplysninger
Oplysningerne hentes fra lejerprofilen. Ændringer i screening eller lejerforhold på anmodningen opdaterer ikke automatisk oplysningerne i lejerprofilen.

Bookinger og fremvisninger
Under "Kommende bookinger" vises lejerens fremvisninger på det pågældende lejemål.
Her kan både kommende og tidligere bookinger åbnes og gennemgås.
Når en åben fremvisning oprettes, tilføjes lejeren automatisk og modtager en bekræftelse via e-mail.

Lejemålet
I den nederste sektion vises information om lejemålet.
Her findes blandt andet:
- Noter på lejemålet
- Praktiske oplysninger
- Information tilknyttet udlejningen
Lejemålsnoter kan redigeres direkte fra anmodningen.

Kommunikation med lejeren
I højre side vises kommunikationen på anmodningen.
Her kan der:
- Sendes chatbeskeder
- Benyttes gemte svar
- Tilgås automatiske beskeder
Lejeren modtager en e-mailnotifikation, når der sendes en ny besked.
