Produktnyheder Marts 2026
Nyhed: Opgaver – få overblik over det, der kræver handling
Med den nye funktion Opgaver bliver kritiske handlinger automatisk samlet ét sted, så intet bliver overset.
Opgaver oprettes automatisk i situationer, hvor der kræves handling – fx hvis en deadline overskrides, eller hvis der kun mangler jeres underskrift på en kontrakt.
Fordelene:
- Samlet overblik over alle handlinger, der kræver opfølgning
- Mulighed for at tildele opgaver til kolleger med en kommentar
- Personligt overblik over dine egne opgaver
- Handling direkte fra opgaven (fx underskriv eller forlæng deadline)
- Mulighed for at udsætte opgaver, så de dukker op igen på et relevant tidspunkt
Det gør det lettere at fordele ansvar, reagere hurtigt og holde processen i gang – uden manuelle påmindelser eller to-do-lister.
Læs mere om Opgaver i denne supportartikel.

Nyt bookingflow
I har fået et nyt “Opret booking”-dialogvindue, som giver et ensartet og overskueligt flow, når man opretter både individuelle fremvisning, åbne fremvisninger eller åbent hus.
Det er nu også muligt at oprette en booking direkte fra siden Overblik.
Når du åbner “Opret booking” fra en anmodning vil du se kommende åbne fremvisninger i lejemålet samt åbent hus i ejendomme, som du kan tilføje anmoderen til direkte.

Automatisk opfølgning efter fremvisninger – med svar i systemet
Når automatisk opfølgning er aktiveret, modtager lejeren en e-mail efter booking, hvor de kan:
- Bekræfte om de deltog i fremvisningen
- Angive om de fortsat er interesserede i ejendommen/lejemålet
Lejerens svar vises nu direkte i Booking-sektionen i den nye ansøgning, så du hurtigt kan vurdere interessen og følge op.

Depositum og forudbetalt leje kan nu indstilles som et antal måneder - og beløbet beregnes automatisk
Depositum og forudbetalt husleje kan nu angives som antal måneders husleje i stedet for et fast beløb, som tidligere skulle opdateres manuelt, når huslejen ændrede sig.
Du kan også stadig vælge at angive et tilpasset beløb.
Alle eksisterende boliger er automatisk sat til "tilpasset beløb", så de nuværende beløb bevares. Fremover kan de dog nemt ændres til antal måneders husleje – enten enkeltvis eller via masse-redigering.

Andre forbedringer
- Mulighed for at indstille en automatisk afslutningsbesked i chatten, når alle parter har underskrevet (fx med kontaktoplysninger på ejendomsadministrator)
- Mulighed for at slette brugere helt fra ventelister
- “Kælder” kan nu vælges som etage på lejemål
- Kontraktfiler med store bilag kunne ikke sendes via email. Derfor for er kontraktfilerne nu tilgængelige som et link til en zipfil i emailen som sendes efter underskrift
- Mulighed for at vælge og uploade flere bilagsfiler på én gang ved kontraktoprettelse