Introduktion til Kontakter

Her kan der læses om sektionen Kontakter i Rotation.

Kontakter er en side i Rotation, hvor I får samlet alle personer, der har været i kontakt med jer.

Hvordan oprettes kontakter?

Kontakter oprettes automatisk, når en person:

    • Sender en anmodning
    • Booker en fremvisning
    • Skriver sig på en interesse- eller venteliste

På hver kontakt kan der åbnes en detaljevisning med information om personen, aktuelle anmodninger, bookinger og øvrige aktiviteter.

Opret kontakt manuelt

Kontakter kan også oprettes manuelt.

For at oprette en kontakt:

  1. Gå til Kontakter
  2. Klik på "Opret kontakt" øverst til højre.  

    Udfyld:  E-mail, fornavn, efternavn

  3. Telefonnummer kan tilføjes valgfrit
  4. Klik på "Opret".

Når kontakten er oprettet, kan der blandt andet tilføjes interesselister og bookinger.


Opskrivning på interesseliste

En kontakt kan tilføjes til en interesseliste via plusikonet på kontakten.

Ved at udvide interesselisten kan opskrivninger redigeres eller slettes.


Filtrering af kontakter

I højre side kan der filtreres på kontakter ud fra forskellige kriterier.

Det er muligt at filtrere på:

  • Er opskrevet på interesseliste
  • Har en aktiv anmodning
  • Har tidligere haft en anmodning
  • Har en kommende booking
  • Har en tidligere booking
  • Er nuværende lejer

Opret anmodning fra en kontakt

Der kan oprettes en ny anmodning direkte fra en kontakt.

Dette bruges typisk, hvis en potentiel lejer allerede findes i systemet, og der efterfølgende skal oprettes en anmodning på et lejemål.

Fra kontakten vælges et lejemål, hvorefter anmodningen oprettes og håndteres videre under Anmodninger.


FAQ

  1. Hvorfor kan jeg ikke redigere oplysninger direkte på kontakten?

Oplysninger på selve kontakten kan som udgangspunkt ikke redigeres af udlejeren, da kontaktprofilen ejes af brugeren selv. Det er dog fortsat muligt at redigere oplysninger i den enkelte anmodning, herunder screening og lejerdata. Hvis oplysningerne på selve kontaktprofilen skal ændres, skal brugeren selv logge ind og opdatere dem under sine kontoindstillinger.


Har du stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os