Redigeringsområder på lejemål

Her kan der læses om de forskellige redigeringsområder på et lejemål i Rotation.

Når et lejemål åbnes i redigeringstilstand, opdeles oplysningerne i forskellige faner. Dette gør det muligt at vedligeholde boligdata, økonomi, medier og øvrige oplysninger samlet ét sted.


Redigeringsområder

Et lejemål består af følgende redigeringsområder:

  • Generelt
  • Økonomi
  • Lokation
  • Medier
  • Noter
  • Indstillinger

Se hvordan et lejemål redigeres her.


Generelt

Fanen Generelt indeholder de primære oplysninger om lejemålet. Her kan der blandt andet redigeres:

  • Generelt om lejemålet (Adresse, boligtype, størrelse, værelse, mm.)
  • Datoer og periode (Ledig fra, tomgangsdato, lejeperiode)
  • Yderligere info (Plan, elevator, møbleret, husdyr tilladt, delevenlig mm)
  • Udendørsareal (Altaner, altaner størrelse & orientering, terasser mm).
  • Inventar (Komfur, køleskab, fryser, op- og vaskemaskine, mm).
  • Beskrivelse (Overskrift og beskrivelsestekst af lejemålet)

Økonomi

Fanen Økonomi indeholder de økonomiske oplysninger på lejemålet. Her kan der blandt andet redigeres: Husleje, varme, vand, el, internet, depositum og mere til.


Lokation

Fanen Lokation bruges til at placere boligen korrekt på kortet, som vises nederst på boligannoncen.

Lokationen benytter opslag via Danmarks Adresseregister (DAR), som anvendes til at finde og validere adresser automatisk i systemet.

Hvis adressen eller postnummeret ikke kan findes automatisk, skyldes det typisk, at adressen endnu ikke er registreret i kortsystemet. Dette kan eksempelvis forekomme ved nybyggeri eller nye vejnavne. I dette tilfælde kan placeringen flyttes manuelt på kortet og gemmes efterfølgende.


Medier

Fanen Medier bruges til at administrere billeder og plantegninger på lejemålet.

Medierne vises på boligannoncen og bruges i præsentationen af lejemålet.

For mere om Medier, se her.


Noter

Fanen Noter bruges til interne noter på lejemålet.

Noterne vises kun internt i Rotation og er ikke synlige for potentielle lejere.


Indstillinger

Fanen Indstillinger indeholder primært portalindstillinger for det enkelte lejemål.

Her kan det styres, hvilke boligportaler lejemålet skal vises på.

Indstillingerne på lejemålet tilsidesætter ejendommens portalindstillinger, hvilket gør det muligt at tilpasse synligheden individuelt for den enkelte bolig.

Fik du svar på dit spørgsmål? Tak for din feedback Der skete en fejl ved indsendelse af din feedback

Har du stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os