Produktnyheder Juli 2026
✨ Nyhed: Udlejningssager
Vi introducerer en ny (supplerende) måde at arbejde på med siden Udlejningssager, som findes under "Udlejning".
En udlejningssag oprettes automatisk pr. lejemål, som frigives fra Afventer og repræsenterer dermed et lejemål, som aktuelt udlejes.
Hver udlejningssag har et "kanban" kolonne-overblik, hvor I kan følge kontakter fra de melder sig interesseret, til de er booket til en fremvisning/åbent hus og efterfølgende udvælgelse, når de bekræfter et ønske om at leje boligen.
Hver interesseret kontakt får fortsat en anmodning og I kan stadig arbejde direkte fra siden "Anmodninger". Udlejningssager er dermed et nyt overblik, som gør det lettere at arbejde med en enkelt "udlejningssag".

Lettere frigivelse til interesseliste
Frigives et lejemål "til interesseliste" kan man fra udlejningssagen nu nemt invitere hele eller udvalgte på interesselisten til at melde sig som interesseret i boligen. Der udsendes en email med et link til at bekræfte sin interesse, hvorefter vedkommende rykker til kolonnen "Interesseret" og samtidig får en anmodning og opfordres til at gennemføre screening.

Opdeling og filtrering af udlejningssager
Listen af lejemål under udlejningssager er opdelt i Lejemål og Projekter (som aktiveres fra ejendommens indstillinger). Desuden kan I filtrere ned på præcis de lejemål I ønsker og i hver udlejningssags kolonner kan I ligeledes filtrere og sortere fx. efter hvor længe man har været opskrevet på listen.
🧑🎨 Nye landingsider, styret af brandindstillinger
Vi er startet på en større opdatering af lejerens rejse fra emails og tilhørende landingsider. I første omgang er der helt nye designs på de sider en potentiel lejer ser, når de klikker sig videre fra emails:
- invitation til udlejningssager
- invitation til booking
- opfølgning efter booking
I kan styre indstillingerne inkl. logo, farver, mv. under "Kontoindstillinger". Bemærk det kræver en særlig adgang. Kontakt os hvis du mener du burde have adgang.
Lejeren skal desuden ikke længere logge ind, når hun klikker videre fra en email.

Lejer kan se betalingsstep før udlejer underskriver
Lejeren kan nu klikke videre til step 4 (betaling) i sin anmodning, så snart lejeren selv har underskrevet, uden at afvente at udlejer underskriver først. Det gør det lettere at håndtere sager, hvor lejeren skal betale før udlejer underskriver, og generelt lettere at guide lejeren omkring betaling.
Ny måde at styre frigivelsesstatus på lejemål
Når et lejemål frigives fra "Afventer", skal I nu aktivt vælge om det frigives offentligt eller til jeres interesse- eller venteliste.

Kontrollér beskeder ved oprettelse af åben fremvisning
Når I opretter en åben fremvisning, kan I nu vælge om den automatiske chatbesked skal sendes til aktive anmodninger på lejemålet. Praktisk når I inviterer til en åben fremvisning fra Udlejningssager, hvor I ikke nødvendigvis ønsker at notificere alle.

Nemmere at afmelde bookinger
Det er blevet lettere for potentielle lejere at aflyse en fremvisning via et afmeldingslink i alle booking-emails (bekræftelser, påmindelser mv.), uden krav om login. Det er ikke muligt at afmelde mindre end en time før bookingen starter.
Tydeligere status på bookinger i anmodningen
Banneret i bookingsektionen på en anmodning henviser nu altid til kontaktens seneste booking på lejemålet (eller åbent hus i ejendommen). Status vises tydeligt med grøn, gul og rød, med forklarende tekst, og grå hvis kontakten ikke har svaret på emailen efter bookingen.

Andre forbedringer og rettelser
- Browseren husker nu jeres synlighedsfiltre på siderne Lejemål og Ejendomme
- Vi understøtter nu decimaler i alle m²-felter på lejemål, fx størrelse og altanstørrelse. Fuldt understøttet i Public API også
- Underskrifts-emailen fra Signicat bruger nu altid samme afsender navn som alle andre emails, samt jeres egen "svar-til" emailadresse.
- Vi er skiftet til en ny og bedre måde at håndtere udsendelse af emails på i Rotation
- Afventende lejemål vises som røde (udlejet) i boligvælgere
- Baggrundsfarven i fuldskærmsgalleriet for lejere på Propstep.com og white label-sider er nu hvid, hvilket understøtter transparente plantegninger bedre
- Filteret "Husdyr tilladt" på ventelistesøgningen filtrerer nu altid ud fra lejemålenes "husdyr"-indstilling
- Hvis en ejendom ikke havde screening opsat, kunne det returnere "ikke et match" på anmoderes TenantMatch. Nu returnerer det korrekt "ukendt"
- TenantMatch virkede ikke korrekt for "foretrækkes" på "hvem repræsenterer du" og "hvad er din beskæftigelse"
- Kalendersynkronisering er optimeret, så synkronisering sker hurtigere og mere stabilt