Produktnyheder August 2026
✨ Ny avanceret boligvælger
Vi har bygget boligvælgeren om fra bunden og dermed givet den et kæmpe løft både visuelt og på funktionalitet.

Opdel i områder
Det er nu muligt at oprette et oversigtsbillede og definere samt navngive klikbare områder. Hvert område kan indholde en specifik isometri, evt. med flere vinkler for området. Det giver lejeren et langt bedre overblik over placeringen af de individuelle isometri-vinkler.
Derudover kan hver vinkel navngives og vises med en label i bunden.

Listen og isometri hænger sammen
Boliglisten vises nu side om side med isometrien og der er korrespondance mellem de, så hvis man holder musen over en bolig det ene sted fremhæves den også det andet sted.
Boligdetaljer i sidebar
Holder man musen over en bolig vise et lille kort med de primære detaljer, men klikker man på en bolig, åbnes en sidebar ind fra højre med alle detaljer og en knap til henvendelse.
Filtrering
Man kan nu filtrere på status, boligtype, værelser, m², husleje og husdyr i boligvælgeren. Filteret tilpasses dynamisk til de tilgængelige lejemål. Filtreringen sker både i listen og på selve isometrien, hvilket gør det nemt at overskue.
I kan desuden udpege lejemål som prøveboliger. Det giver et nyt filter i boligvælgeren, hvor prøveboliger fremhæves med en "Prøvebolig"-label.

Opsætning og indstillinger
I styrer jeres boligvælgere fra en ny side under Kontoindstillinger. Den benytter jeres brandindstillinger og I kan bl.a. vælge jeres egne farver.
I kan kopiere et script, som I sætter ind på jeres side, for at benytte boligvælgeren på egen hjemmeside.
Boligvælgeren benyttes automatisk på Propstep.com.
Kontakt os for at høre mere om opgradering af eksisterende boligvælgere til den nye version - samt hvis I ønsker en helt ny boligvælger opsat.
✨ Lejeforhold og opsigelser
Vi har opbygget en ny og mere omfattende måde at registrere data på lejeforhold, når en udlejning gennemføres og en opsigelse registreres. I vil derfor se en række nye felter som I har mulighed for at udfylde, når I manuelt registrerer opsigelser.
Det åbner op for langt mere præcis rapportering på eksempelvis churn, huslejeudviklingen i hvert lejemål ved en genudlejning, årsager til opsigelse, mv. Og kan også bruges til historik på længden af lejeforhold og meget andet.
Når I klikker "Registrér opsigelse" vil I derfor se tre nye felter. Seneste leje ved fraflytning er den husleje den fraflyttende lejer betalte. Samtidig er det eksisterende huslejefelt omdøbt til Ny husleje, så det er tydeligt hvad der er hvad. Opsigelse modtaget er datoen hvor lejer indsendte opsigelsen, som ofte ligger nogle dage forud for jeres registrering. Og opsigelsesårsag kan nu skrives direkte i dialogen.

Opsigelsesårsagen kan også redigeres bagefter. I lejemålets sidebar er fraflytningsdatoen blevet en lille knap, der åbner et felt hvor I kan se, tilføje, rette eller fjerne årsagen. Det virker på alle lejeforhold, ikke kun det nuværende, så I kan rette op på historikken.
Til gengæld er der nu kun ét sted at registrere en opsigelse. Handlingerne "markér som opsagt" og "fortryd opsigelse" er fjernet fra selve anmodningen. Registrerer I en opsigelse på boligen, sættes anmodningen automatisk som opsagt, præcis som før.
De nuværende (boende) lejerne på et lejemål kan nu også administreres under lejeforhold. Tilføj eller fjern lejere og send mails direkte til lejerne.
Fortryd opsigelse
Når I har registreret en opsigelse og lejeren trækker denne tilbage, kan I nu åbne lejemålets sidebar og vælge "Fortryd opsigelse". Dette rydder automatisk op, dvs. lejemålet flyttes tilbage til "udlejet" og historikken nulstilles, så det tidligere lejeforhold fortsætter. Har I nået at starte en udlejningssag med anmodninger og bookinger, bliver disse automatisk afvist og slettet.

SMS til nuværende lejer før fremvisninger
Når I opretter en booking på et lejemål, hvor der er registreret en nuværende lejer med et telefonnummer, har I nu en valgmulighed til at sende SMS notifikationer til lejeren. Det betyder, at der sendes en SMS med oplysning om fremvisningen med det samme. Ligger fremvisningen mere end et døgn ude i fremtiden, får de desuden en påmindelse klokken 18 aftenen før.

Åbent hus: Registrering af prøvebolig og individuelle adresser
Åbent hus bookinger kan nu have individuelle adresser, som vælges ved oprettelse af bookingen og vises hele vejen igennem: på bookingen, i oversigten, på tilmeldingssiden og i bekræftelses- og påmindelsesmails samt kalenderinvitationen. Det er praktisk, når I fx. afholder åbent hus i specifikke lejemål på specifikke tidspunkter.

Derudover kan I nu på indstillingerne for åbent hus vælge en eller flere prøveboliger. Disse kan herefter vælges ved oprettelse af et kommende åbent hus og de kan fremhæves på den nye boligvælger.

Boligsøgende skal ikke længere logge ind
Når systemet sender mails til jeres boligsøgende brugere fx. når I har sendt dem en ny besked i en anmodning. Så kan de nu åbne anmodningen direkte uden at skulle logge ind igen, da linket i stedet indeholder den nødvendige autentificering.
Afvis flere anmodninger på én gang
Afvis er nu en mulighed i "Opdater valgte", når I har markeret flere anmodninger på siden "Anmodninger". I kan skrive en afvisningsbesked som med en enkelt afvisning.

Send besked til alle tilmeldte på en booking
Bookingdetaljerne har fået en "Send email"-knap. I skriver emne og tekst som fra kontaktsiden, og beskeden går til alle deltagere på bookingen. Praktisk når I er forsinket eller har noget tidsfølsomt at fortælle. Den virker også på afholdte bookinger.

Se alle bookinger for et lejemål
Sidebaren med et lejemåls detaljer har fået en bookingsektion med faner for kommende og tidligere bookinger. Denne visning kan fx. åbnes fra en anmodning og giver jer et hurtigt overblik over alle bookinger i lejemålet.

Underskriftsfristen forlænges automatisk
Når alle lejere har underskrevet, forlænges fristen i Signicat automatisk til det maksimale. Det fjerner risikoen for at en kontrakt udløber, fordi I/udlejer var for langsom, eller fordi I ventede på betalingen først. Nedtællingen skjules samtidig både i Rotation og hos lejeren.
Inviterede optager en plads på bookingen
Inviterer I fem personer til en åben fremvisning fra en udlejningssag, reserveres deres pladser nu med det samme. Før kunne fem andre nå at tage pladserne, så de inviterede fik en fejl når de sagde ja. Samtidig kan I se hvem der er inviteret: deltagerlisten har fået en statuskolonne med Inviteret, Bekræftet og Deltager ikke, og bookingen vises nu også på den inviteredes anmodning.
Flere kontoindstillinger
Kontoindstillinger har fået en ny Generelt-fane. Her indstiller I kontoens visningsnavn, logo, afsendernavn og reply-to på emails og SMS.
Visningsnavnet bruges overalt hvor lejeren møder jer - i emails, i SMS'er, og på de brandede kontaktsider - i stedet for virksomhedsnavn.
Fanen Anmodningsindstillinger giver jer mulighed for at styre hvad lejeren ser på sin anmodningsside.
Under "Indhentning af CPR nummer" styrer I om lejeren skal udfylde CPR-nummer i trin 3 i sin anmodning. I kan vælge mellem Påkrævet, Valgfri og Skjult, så feltet enten skal udfyldes, kan springes over eller slet ikke vises. Påkrævet er standard, som det var før.
Samme sted kan I skjule valgmuligheden "Jeg ønsker en anden indflytningsdato".
🔌 Public API
Vores Public API er nu tilgængelig via api.rotationcrm.com (men den tidligere url virker fortsat).
Vi har udvidet api'et til at inkludere lejeforhold (tenancies), opsigelser (terminations), oprettelse og opdatering af bookinger (bookings), en ny mulighed for at oprette eller hente ressourcen hvis den allerede findes med ?getOrCreate=true samt bedre fejlsvar så det er tydeligt præcis hvilket felt der var skyld i valideringsfejlen.
Andre forbedringer og rettelser
Vi har også lavet en række mindre forbedringer og fejlrettelser:
- På siden Lejemål under fanen "Afventer", kan I nu filtrere på jeres frigivelsesstatuser.
- I kan nu slette en kontakt.
- Når I tilgår en underside på rediger ejendom eller rediger lejemål, ændres url'en så I kan linke direkte til denne underside.
- Det er nu muligt at tilgå kredittjek på anmodingen efter udlejningen er gennemført.
- I kan nu flytte tidspunktet for et åbent hus, selv efter folk har tilmeldt sig. Der sendes en email til de tilmeldte.
- Byggeåret på en bolig kunne kun sættes tilbage til 1900. Grænsen er nu år 1800.
- Vi har ændret måden opgaver på anmodninger oprettes på, hvilket sikrer de altid er retvisende fx. efter en anmodning flyttes
- Opsigelsesårsag overføres og gemmes via Unik integrationen.