Kom i gang med Anmodninger

I Anmodninger får du et samlet overblik over alle henvendelser fra potentielle lejere. Artiklen gennemgår de væsentligste ting at vide i relation til anmodninger. Herunder fanerne, filtre, stadie og status.

Sådan virker anmodninger

Anmodninger fungerer som en samlet indbakke for alle henvendelser fra potentielle lejere på jeres lejemål. Her kan I følge dialogen med lejere, se status på anmodninger og prioritere de henvendelser, der kræver handling.

Anmodninger organiseres automatisk i fanerne, afhængigt af aktiviteten på den enkelte anmodning:

  • Kræver opmærksomhed
  • Igangværende
  • Lukket

Samtidig giver oversigten adgang til vigtige informationer som stadie, status, antal anmodninger på lejemålet og hvilke kolleger der arbejder med anmodningen.


Kræver opmærksomhed

Anmodninger i “Kræver opmærksomhed” er henvendelser, der kræver handling fra udlejer. Dette gælder i følgende tilfælde:

  • Nyoprettet anmodning
  • Lejer har sendt en besked i chatten
  • Kontraktanmodning
  • Underskriftsdeadline for kontrakten er overskredet
  • Betalingsdeadline er overskredet

Det er også muligt manuelt at flytte en anmodning til “Kræver opmærksomhed”. Dette gøres ved at klikke på de tre prikker på en igangværende-anmodning og vælge “Kræver opmærksomhed” – se nedenfor.


Igangværende

Anmodninger i "Igangværende" er henvendelser, der afventer svar fra den potentielle lejer eller som er sat på pause i processen. Disse anmodninger kræver ikke umiddelbar handling og gælder i følgende tilfælde:

  • Afventer besked fra potentiel lejer
  • Afventer betaling eller underskrift på kontrakt
  • Kommende fremvisninger
  • Udfyldt screening
  • AI besvarelser

En anmodning kan flyttes til "Igangværende", når den ikke kræver handling og afventer svar fra den potentielle lejer. Vælg "Kræver ikke opmærksomhed" i menuen med de tre prikker på en anmodning der .


Lukket

Anmodninger i "Lukket"  er historiske og kræver ingen yderligere handling fra hverken udlejer eller lejer. Anmodninger flyttes til lukket, i følgende tilfælde:

  • Boligen er udlejet
  • Anmodningen er blevet afvist
  • Lejemålet er udlejet til en anden lejer
  • Anmodningen er annulleret


Filtrering

Tryk på filtreringsikonet i højre side Anmodninger kan filtreres på flere forskellige kriterier.

Det er blandt andet muligt at:

  • Filtrere på en specifik ejendom
  • Filtrere på et specifikt lejemål
  • Filtrere på anmodningens stadie
  • Filtrere på Status. Læs mere om Status her.
  • Filtrere på Stadie. Læs mere om Stadier her.

Antal anmodninger

Hvis du trykker på ikonet , vil du få et overblik over alle anmodningerne på det specifikke lejemål og kan arbejde fokuseret med de relevante anmodninger baseret på stadie og TenantMatch.

Tenantmatch er en funktionalitet, som automatisk markerer en anmodning som "foretrukken", hvis besvarelsen af screeningspørgsmålene matcher med ejendommens indstillinger, f.eks. ved husdyr eller lignende. Læs mere om Tenantmatch og screening her.


FAQ for Anmodninger


  1. Hvad betyder den blå prik ud for en anmodning i listen over anmodninger?

Den blå prik indikerer, at der er modtaget en ny ulæst besked fra lejer. Anmodninger med en blå prik vises altid i fanen “Kræver opmærksomhed”. For at fjerne den blå prik skal du åbne anmodningen og vælge “Kræver ikke opmærksomhed”, som vist her.

Fik du svar på dit spørgsmål? Tak for din feedback Der skete en fejl ved indsendelse af din feedback

Har du stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os